Om Broager Kirkes tårn fortæller et gammelt sagn, at i et slot på Smøl Vold (kort) boede to søstre, der var siamesiske tvillinger og sammenvoksede ved lænden. Den ene døde før den anden, men man turde ikke skille dem ad for at redde den leven­de, og nogle dage efter døde hun også.

Den længst levende bestemte, at slot og gods skulle sælges, og en kirke bygges for pengene. Det blev Broager Kirke. Til minde om søstrene blev tårnet rejst med dob­belt spir. Det højeste spir minder om den søster, der levede længst.

I realiteten er begge spir dog lige høje. Men fordi de hælder mere eller mindre mod hinanden (det nordre mest) og mere eller mindre mod øst (det sydlige mest) pga. den fremherskende vestenvind, ser det ud som om, at det ene er højere end det andet, hvis man betrager dem direkte fra et af verdenshjørnerne.

Broager Kirke kendes fra 1209. Den er bygget af munkesten i sidste halvdel af 1100-tallet, først apsis, så kor og så skib. Den romanske bygning havde runde buer og små højtsiddende vinduer. Det meget brede tårn fra omkring 1300 er senromansk, hvorimod spirerne fra omkring 1400 er gotiske.

Kirkens tvillingtårn hævdes at have haft betydning under preussernes bom­bar­de­ment af Dybbøl-stillingen i foråret 1864. Man posterede udkigspost på en gangbro mellem spirene, hvorfra man kunne observere nedslag og korrigere ilden derefter. Skytset har været opstillet ved Gammelmark, så man har skullet sende korrektioner via telegraf. I dag ved vi, at man ikke har korrigeret ilden fra Gammelmark, men har modtaget og videresendt meddelelser fra optisk telegraf, der har stået på Schersberg. Herfra kunne man se havnene i Sønderborg og Høruphav. 

Ligeledes gotiske og fra omk. 1500 er sakristi og de to sideskibe, der sammen med kirkens hovedskib danner et kors, hvor sideskibene er korsarme.

Endnu i gotisk tid er et fladt plankeloft blevet erstattet af høje spidsbuede hvæl­vinger. Derfor ses i kor og hovedskib et sammenstød mellem det romanske (rund­buede) og det gotiske (spidsbuede).

Kirken er viet til Jomfru Maria, men er bedre kendt for sin tilknytning til Sankt Jørgen. Det skyldes, at det i ældre tid var almindeligt at indrette et kapel, tilegnet Sankt Jørgen, i kirker, der lå ved hovedfærdselsårer, som f. eks. Flensborg Fjord. Om Sankt Jørgen...

Læs mere i DANMARKS KIRKER...