Klokkehus

Klokkehuset er fra 1650. Med sine 7 x 7 m i grundplan er det landets største fritstående klokke hus. Det blev byg­get til at bære kirkens 3 klokker, der måtte nedtages fra det alt for svagt byggede kirketårn. Kirketårnet er siden blevet forstærket, og klokkerne blev i 1904 flyttet tilbage til deres oprindelige plads.

Den ene klokke er fra 1200-tallet, de to øvrige er såkaldte genforeningsklokker til erstatning for klokker, som blev afleveret til krigsbrug i 1917. Efter restaurering i 1976 bruges klokkehuset nu som kapel.

Under arbejdet med klokkehusets restaurering stødte man under gulvet på en romansk teglstens grav med et barne­ske­let. Trods denne gravs anselige alder kaster fundet intet nyt lys over kirkens og heller ikke dobbeltspirenes oprindelse.

Klokkeringning efter alder

Dødsringning eller sjæleringning spillede en stor rolle i middelalderen. Formålet var at kalde sognets beboere til bøn for den døde. Ringningerne blev gentaget syv og 13 dage efter selve dødsfaldet samt på årsdagen.

Broager Kirke havde detaljerede regler for klokkeringning. En oplysning nedfældet i 1863 fortæller, hvordan Bro­ager Kirkes tre klokker tidligere ringede for sognets døde. Hvis den afdøde var under otte-ti år, ringede man med kirkens mindste klokke. Den mellemste klokke blev brugt, hvis den døde var ældre end ti, men stadig u­kon­fir­me­ret. Kirkens største klokke blev brugt, hvis den døde var konfirmeret.

I resten af Danmark ringede man også med udgangspunkt i den dødes alder. Derimod ringede kirkerne i nabo­lan­dene Sverige og Finland efter den dødes køn.

I dag ringer vi i Broager Kirke ens for alle kl. 11.00 mandag til fredag, efter at vi har fået at vide, at nogen fra sognet er død.