De to forskellige Sankt Jørgen
Det drejer sig om to helt forskellige historier om forskellige personer med samme navn. Dog kan begge historier fint have samme oprindelse.
I Broager Kirke bliver historierne sammenkædet på en helt enestående måde jf. nederst De forbundne historier.
Den historiske Sankt Jørgen
Sankt Jørgen (Jørgen den hellige, Sankt Georg, Ridder Jørgen, Jürgen, Jønne), (født ca. 275 – 280, død 23. april 303) var en kristen martyr i Palæstina under kejser Diocletians forfølgelser. Han er desuden helgen med helgendag 23. april.
Sankt Jørgens liv ved man kun lidt om. Han blev født i Kappadokien i det nuværende Tyrkiet. Som officer i Diocletians hær vandt han stor respekt og fik indflydelse ved det kejserlige hof. Det lykkedes ham at omvende kejserinde Alexandra til kristendommen, og dette kan have foranlediget den hidtil temmelig tolerante kejser Diocletian (regerede 284 – 305) til at indlede sin blodige forfølgelse af de kristne. I 303 blev Jørgen pågrebet, torteret og til sidst, sammen med Alexandra, henrettet udenfor byen Diospolis i Palæstina.
Om det handler Sankt Jørgens Martyrium, som er gengivet på kalkmalerierne i nordre sideskib.
Fortællingen fra oldtiden lyder således: I byen Nicomedia tæt ved Bosporusstrædet havde den romerske kejser Diocletian sit kejsersæde. Han forbød i 303 med dødsstraf al kristendom og afbrændte byens kirker.
En kejserlig soldat Georg (græsk/latinsk for Jørgen) nægtede at adlyde og blev degraderet, skønt kejserinde Alexandra gik i forbøn.
Georg ville ikke afsværge sin kristentro. Han modstod tortur hængt op i et træ. Han tømte et giftbæger uden at dø, og en himmelsk lynild splintrede marterhjulet. Og på den anden væg kan man se ham blive ristet over gløder, forsøgt tvunget til at knæle for afgudsbilleder, samt stukket og boret i. (Og det kan vi følge med i på kalkmalerierne i nordre sideskib).
Alt sammen modstod han, og han døde dog, da han blev halshugget. Men han sejrede samtidig, idet han som en rigtig helgen ikke afsvor han sin tro. (Georgs død og også optagelse i himlen findes ikke på kalkmalerierne, som er faldet af vægen på den vestlige side af nordre sideskib, men det må oplagt have været motiv i de manglende felter).
